Global opvarmning – det kan du selv gøre i dagligdagen

Global opvarmning er kort sagt et begreb, som beskriver den stigende globale gennemsnitstemperatur.

Global opvarmning er et seriøst fænomen, som alle burde tage alvorligt og gøre noget ved. Men det er også en meget abstrakt ting, som kan virke uoverskueligt at gøre noget ved. Her er derfor nogle få tips til, hvad du selv kan gøre på en helt almindelig dag. Du kan finde mange flere tips på sparenergien.dk.

Reducer dit CO2 forbrug

For at bekæmpe global opvarmning er vi nødt til at mindske udledningen af CO2. Det kan heldigvis gøres på mange måder og kræver ikke meget. Jo mere CO2 og andre drivhusgasser, som bliver sluppet ud i vores atmosfære, jo varmere bliver det. Det er fordi, de lægger sig som en hinde rundt omkring jorden og fanger alt varmen derinde – derfor bliver det varmere. Det er også derfor, at gasserne bliver kaldt drivhusgasser – det skal nemlig forstås, som at kloden er inde i et drivhus.

Spis mindre kød. Vores spisevaner påvirker klimaet utrolig meget grundet blandt CO2 udledningen. Her er kød især den store synder. Man behøver dog ikke helt holde op med at spise kød for at redde miljøet. Det er nok bare at spise lidt mindre. Man kan for eksempel have en vegetar om ugen, hvor man blandt andet kan spise pastaretter eller køderstatninger.

Ændrer din energiform. Når man producerer energi med især kul, udleder man rigtig meget CO2. Man kan derfor med fordel skifte til en energiform, der ikke udleder så meget CO2. Det kan for eksempel være olie eller naturgas. Noget andet, man let kan gøre med sin energi, er at spare på den.

Spar på energien

Når man sparer på energien, vil der automatisk blive udledt mindre CO2. Det kræver bare få små ændringer – og ofte er det nogle, som man slet ikke ligger mærke til.

Få solceller. Hvis man har solceller på ens tag, bruger man meget mindre energi. Det er fordi, man får energi fra solens lys. Dette bliver nemlig omsat til varmeenergi. Man slipper altså også for dyre varmeregninger hver vinter.

Generelt er det rigtig godt at spare på varmen. Det kan man blandt andet gøre ved at slukke for ens radiatorer om sommeren – det sparer man også rigtig mange penge ved! Man bør også slukke helt for dem, når man for eksempel lufter ud, da det ellers bare er spild af varme. Herudover er det også vigtigt, at ens radiator står frit fremme, så der ikke er noget, der forhindrer varmen i at spredes.

Isolér huset. Selvom det kan koste mange penge at isolere et helt hus, kan man altså spare rigtig mange ved at gøre lige netop dét. Det er blandt andet fordi, man vil spare på energien på langt sigt. Man behøver nemlig ikke bruge lige så meget energi på at varme huset op (og lade det forblive varmt).

Herudover kan spare på energien ved at huske at slukke lyset, når man forlader et rum og slukke for alle kontakter der ikke er i brug. Der er altså mange små ting, man selv kan gøre mod global opvarmning.