Har du fået dig en privatalarm til boligen?

Mange huse i dagens Danmark er udstyret med privatalarmer. Men der er også stadig mange, der ikke har sikret deres hus med en privatalarm, og det kan være en større risiko. For hvis du ikke har en alarm installeret i dit hjem, eller nogle andre sikkerhedsforanstaltninger for den sags skyld, så har du ikke en jordisk chance for at få taget de langfingrede på fersk gerning, hvis de en dag skulle finde på at bryde ind i dit hjem, mens du ikke er hjemmet. Med en alarm i huset er du sikker på, at den går, hvis der kommer ubudne gæster, når du ikke er i boligen.

Det behøves ikke at være dyrt og besværligt
En af de største myter inden for lige netop dette område er, at mange fejlagtigt tror, at en privatalarm både er dyr og besværlig at få sat op. Men det er helt forkert.

Det koster selvfølgelig nogle penge at få opsat en alarm i sin private bolig, men det er formodentlig et langt lavere beløb, end du lige går og tror. Og selve installationen behøver du jo ikke engang selv tage dig af. Der kan du bare få en installatør ud fra det firma, du vælger at købe din alarm hos.

Har du før leget med tanken om at få en alarm sat op derhjemme, men bare aldrig har fået gjort noget ved det, så er det måske nu og her, du skal gribe dig selv i nakken og få det ordnet.

Det kan især være en god ide, hvis der har været uheldige episoder med indbrud i dit nabolag inden for de sidste par år. Så er det bedre at være på den sikre side og have en alarm – og forhåbentlig kommer du aldrig til at få brug for den.

Tyvene vælger huse uden alarmer
Der er klart størst sandsynlighed for, at tyvene vælger huse uden alarmer. Selvfølgelig vil der altid være en mulighed for, at de stadig forsøger at bryde ind i hjem, hvor der er installeret en tyverialarm, men risikoen mindskes altså betragteligt, hvis du får sådan en installeret.

For tyvens vedkommende gælder det jo også om risikoen for at blive nuppet i at bryde ind. Og så er det jo langt mere interessant for ham at gå efter en bolig, der ikke umiddelbart skilter med privatalarmer, i stedet for at gå efter det, der ligner en top sikret husstand.

Så lad vær med at gøre jobbet nemmere for tyven ved ikke at have en privatalarm. Der er ingen, der siger, at du absolut også skal tilmeldes en vagtservice ved siden af. Det er selvfølgelig klart den nemmeste måde at sikre boligen på, men du kan også vælge at få services som sms tjenester, der sender dig eller en bekendt en sms, hvis der skulle være ubudne gæster.

Hvis du bare føler, ligesom langt de fleste andre danskere, at du i hvert fald bare har lidt af værdi, så har du ikke råd til ikke at have en alarm i din bolig.