Opgradér boligen med klassisk design fra House Doctor

Det danske indretningsmarked er blevet beriget med et mærke som House Doctor, som formår at skabe design i høj klasse og kombinerer det klassiske design med det moderigtige indretningsbillede. Mange af deres produkter er anvendelige i de danske hjem, hvor skandinavisk design har vundet indpas. Den moderne og stilrene stil, der præger mange danske hjem, er en stil, der kan præges og opgraderes i mange retninger med et par enkle tips.

Vælg klassisk, hvis du vil mikse stile

Hvis man ønsker at fastlægge og undersøge hvilken indretningsmæssig stil man er tilbøjelig til at vælge og foretrække, kan man ud fra det gøre sig klog på hvad der er smart at vælge, og hvad man ikke bliver træt af at se på. Når man skal købe design til hjemmet, kan det være en idé uanset hvad at gå efter det absolut mest klassiske.

Har man i udgangspunktet ikke en klassisk moderne stil, bør man alligevel vælge det klassiske, da det er anvendeligt og egnet til at mikse.

Brug spejle til at åbne rummet

Spejle er en praktisk nødvendighed at have i hjemmet, en grundlæggende basisdel, der ofte har en central placering, for eksempel i badeværelset, i entreen eller i soveværelset. Spejle skal ikke kun reflektere ens eget selvbillede, det skal også gerne kunne genspejle den gennemgående stil i hjemmet og omkranse værelset på bedst mulig måde.

Det kan være en idé at placere spejlet strategisk, for at få rummet til at virke større. Leder man efter et spejl til badeværelset, er der ikke så mange placeringsmuligheder, men har man et spejl i entré eller soveværelse kan et større spejl på væggen gøre rummet større.

Spejle fra House Doctor har med deres trærammer et look, der egner sig til såvel badeværelse som soveværelse. Materialet træ er et materiale som ikke lukker rummet, da det er organisk og kan give liv til et hvidmalet enkelt værelse.

Man kan derudover vælge at købe flere små spejle og kombinere dem på væggen, således at de skaber en illusion af et større værelse.

House-doctor

Se rummet i sin helhed

Når man vil opgradere sin bolig er det vigtigt at man ser rummet i sin helhed, og ikke bryder den nuværende stil unødigt. For at finde ud af, hvilken stil der allerede er i rummet, bør man blandt andet undersøge væggens farve, den gennemgående farve i møblerne samt hvilke typer pyntegenstande man samler på.

Har man en grå sofa, kan et karrygult tæppe hen over armlænet give en utrolig finish og rød tråd. Har man et karrygult tæppe hængende over armlænet, kan man derefter vælge House Doctor puder til sofaen, som for eksempel har karrygult mønster, eller karrygul bundfarve.

For ikke at få en for ”flad” fornemmelse af sofasektionen, kan man give det liv ved at vælge mønstrede puder som disse fra House Doctor.

Det vil give et langt mere færdigt udtryk, hvis man søger genstande til sit hjem i samme nuancer af én farve, da det bliver den farve øjet følger, når man går igennem værelserne.