Tag miljøhensyn, når du varmer boligen op

Hvis du står og overvejer at udskifte dit hjems varmekilde, så det både bliver mere effektivt og miljøvenligt, er der flere forskellige metoder, du kan overveje. Overodnet set er det umuligt at have en bolig uden at udlede en vist mængde CO2, men hvis du lægger de rette tanker bag, kan du faktisk nedbringe din miljøpåvirkningen markant. Her får du forslag til forbedringer, som kan hjælpe dig i jagten på at reducere dit CO2-fodsspor.

To energivenlige varmekilder

Et træpillefyr anvendes til opvarmning på samme måde som et gasfyr. Det opvarmer både huset og det vand, du benytter til for eksempel badet. Pillefyret er en del billigere end traditionelle varmekilder. Hvor det tidligere krævede en del arbejde med påfyldning, rensning og asketømning, er det i dag noget mindre krævende. Når først pillefyret er monteret og sat op, kræver det en meget lav grad af vedligeholdelse.

En anden varmekilde, som er både miljøvenlig og billig, er solceller. Solceller fungerer således, at dit hjem opvarmes af den el, cellerne genererer. Mange tror, at solceller kun virker, når solen skinner, men det er ikke tilfældet. Selvom de naturligvis genererer mest el i solskin, så virker cellerne faktisk også, når det er overskyet. Kombinerer du denne varmekilde med et træpillefyr, har du gjort dit for at sikre en bæredygtig måde at opvarme dit hus på.

Hvad kan du ellers gøre?

Når du først er i gang med at reducere dit CO2-udslip, kan du ligeså godt gå heller vejen – eller i hvert fald tage et par ekstra skridt. Der er faktisk mange måder, hvorpå du hurtigt og effektivt kan leve mere miljøvenligt.

Først og fremmest kan du minde dig selv om at skrue ned for varmen, når du lufter ud. Rigtig mange glemmer dette, men det er både dyrt og dårligt for miljøet. Der er ingen grund til at bruge mere varme en højest nødvendigt, hvorfor det er en god idé lige at skrue radiatoren ned til nul, inden du lukker frisk luft ind.

En anden relativt nem måde at spare CO2 på er ved at affaldssortere. Har du en kompost, kan du lægge alt dit planteaffald i denne. Det er både godt for miljøet, samtidig med at det sparer dit plads i skraldespanden. Smider du pap og papir i en container for sig, giver det ligeledes store besparelser på CO2-udslippet. Når du først vender dig til at sortere dit affald, bliver det en ganske naturlig del af hverdage. Det handler faktisk bare om at komme i gang!

Endelig kan du indføre en vegetardag om ugen, hvor du erstatter kødet med andre lækre proteinkilder. Produktionen af oksekød er en af de allerværste syndere, når det kommer til miljøbelastning, så hvis vi alle skærer lidt ned på kødet, kan det gøre en kæmpe forskel på længere sigt. Der findes heldigvis man lækre vegetariske retter, så hvis bare du bruger lidt tid på at udforske det kødfrie køkken, kan du ligefrem lære at glæde dig til din vegetardag – og så kan du selvfølgelig altid tage en ekstra, hvis du vil være rigtig sej!